• +2000 gode kundeanmeldelser

  • Gulvmænd med mange års erfaring

  • Indeklima godkendte efterbehandlinger

Sådan efterbehandler du en nyslebet trappe


Efterbehandling af en trappe er mindst lige så vigtig som selve slibningen. Står du over for at skulle efterbehandle en nyslebet trætrappe, kan du følge denne vejledning til opgaven, så du ender med et godt resultat.

Denne artikel er en del af vores gør-det-selv-kategori med tips og gode råd til dine egne projekter.

 

Udstyr og materialer til efterbehandling

Efter slibning af din trappe skal den efterbehandles, så dens udseende og styrke er helt i top. Her står valget typisk mellem lak, olie eller lud. Som udgangspunkt anbefaler vi lak, da det er den efterbehandling, der gør overfladen stærkest og nemmest at rengøre.

Dit valg af efterbehandling til trappen har som udgangspunkt ikke den store indflydelse på selve efterbehandlingsprocessen. Til opgaven skal du bruge følgende redskaber og udstyr:

  • 1 efterbehandlingsprodukt (lak, lud eller olie)
  • Redskab til at påføre efterbehandlingen:
    • 1 lakrulle (hvis trappen skal have lak)
    • 1 vaskepels eller pensel (hvis trappen skal have lud)
    • 5-10 olieklude (hvis trappen skal have olie)
  • 1 slibenet (korn 120)


Resultatet af en god slibning og efterbehandling.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Tips og gode råd til opgaven

  • Følg anvisningerne bag på produktet, da bl.a. tørretiden kan variere fra produkt til produkt.
  • Du får det bedste resultat, hvis du påfører efterbehandlingen i træets længderetning, dvs. med årerne – ikke på tværs.
  • Du kan med fordel behandle trappen 2-3 gange for at mætte træet mest muligt. Når 1. behandling er tør, kan du også polere gulvet med håndholdt slibenet (korn 120), så du får den mest glatte og ensartede overflade.
  • Når du har påført det sidste lag efterbehandling, anbefaler vi, at du som minimum venter 4-6 timer, før du betræder trappen med strømper. Og vent helst et døgn, før du betræder gulvene i sko.
  • HUSK: Skal din trappe behandles med olie, er det meget vigtigt, at du gemmer de brugte olieklude sikkert, f.eks. i et glas med tætsluttende låg, da de er selvantændelige.

 

 

Trin-for-trin-vejledning

  1. Ryst dunken med efterbehandling grundigt.
  2. Hæld en smule efterbehandling på trappen i et tyndt lag.
  3. Påfør efterbehandlingen jævnt på træoverfladen og følg årernes retning (olie skal helst ligge 5-10 min., før du fortsætter til næste trin, så det kan trænge ind i træet).
  4. Fjern overskydende efterbehandling med en tør klud, så der ikke efterlades små søer, som kan danne skjolder.
  5. Lad efterbehandlingen tørre i henhold til anvisningerne bag på efterbehandlingsproduktet.
  6. Når efterbehandlingen er tør, kan du med fordel polere overfladen helt glat med håndholdt slibenet (korn 120) og tørre overfladen af, så den er fri for slibestøv. Herefter kan du efterbehandle trappen 1-2 gange mere.
  7. Lad efterbehandlingen tørre i henhold til anvisningerne bag på efterbehandlingsproduktet før du kan betræde trappen.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Har du brug for hjælp til opgaven?

Efterbehandling af en trappe kan være en udfordrende opgave – ligesom slibningen af trappen. Har du ikke tiden til at klare opgaven selv, eller vil du være helt sikker på, at det færdige resultat er 100 % i orden, hjælper vi gerne. Kontakt os og få en snak om dine ønsker og behov – så kvitterer vi med et gratis tilbud på din opgave.

Læs flere indlæg
Martin
Gulvmand
Philip
Gulvmand
Nicolai
Content ansvarlig
Markus
Kundeservice
Dan
Kundeservice
Stefan
Indehaver
Kim
Gulvmand
Danijel
Kundeservice
Arkadius
Maler
Marco
Gulvmand
Adam
Kundeservice

Gulvafslibning i København

Hos Gulvkanonen er vi specialister i gulvafhøvlinggulvafslibning og efterbehandling af trægulve. Vores hovedkontor ligger i København, og hele virksomhedens fundament bygger derfor på gulvafhøvling og gulvafslibning i hovedstadsområdet. De seneste 10 år har vi dog vokset os større og større, og det betyder, at vi i dag ikke kun tilbyder gulvafslibning i København – vi dækker hele landet.

Vores speciale er afhøvling, afslibning og efterbehandling af trægulve, trapper og træterrasser, og vi hjælper både private kunder og virksomheder – uanset omfanget af opgaven.

God service og professionel rådgivning er nøgleordene i alt, hvad vi gør. Derfor har vi herunder samlet alt, hvad der er værd at vide om gulvafslibning i København og resten af landet. Så læs med og bliv klædt godt på til at træffe det bedste valg for renoveringen af dit trægulv, din træterrasse eller din trappe.

FAQ: Bliv klar til gulvafslibning i København

Vi oplever, at der er mange spørgsmål fra kunderne i forbindelse med en kommende gulvafslibning. Spørgsmålene omhandler alt fra afdækning og støv til tørretid.

Herunder har vi samlet de spørgsmål, vi oftest møder. Finder du ikke det svar, du har brug for, er du altid velkommen til at kontakte os.